Ægteskabets ophør

Når skilsmissen står for døren, tårner problemerne sig op, og for de fleste synes situationen både uoverskuelig og kaotisk. Rigtig mange spørgsmål melder sig: hvad skal der ske med børnene? Boligen? Økonomien? Hvad er mine rettigheder?

Hvis du ønsker at komme ud af dit ægteskab, har du to muligheder. Separation eller skilsmisse.

Den juridiske opløsning af et ægteskab sker ved skilsmisse. Separationen er en slags prøveperiode eller betænkningsperiode, hvor man formelt set stadig er gift.

Retsvirkningerne af separation og skilsmisse er i de fleste juridiske sammenhænge de samme. Bl.a. indebærer dette, at formuefællesskabet ophører i forbindelse med en anmodning om separation eller skilsmisse. Arveretten mellem ægtefællerne bortfalder når der er givet bevilling eller er faldet dom. I de særlige skatteregler for ægtefæller gøres der heller ikke forskel, hvad enten der er tale om en separation eller skilsmisse. Dette vil ikke blive uddybet yderligere på dette sted,

FORSKELLE PÅ SEPARATION OG SKILSMISSE

Selvom retsvirkningerne i tilfælde af separation eller skilsmisse overordnet er de samme, er der dog 5 forskelle, der bør nævnes i denne sammenhæng:

En ægtefælle kan altid ensidigt mod den anden ægtefælles ønske anmode om separation. Skilsmisse kan dog kun kræves, hvis der foreligger en særlig skilsmissegrund, f.eks. vold eller utroskab.
Er ægtefællerne enige om at gå fra hinanden, kan der opnås umiddelbar skilsmisse.
Når du er separeret kan du ikke indgå nyt ægteskab. Du er fortsat gift med din fraseparerede ægtefælle frem til skilsmissen er gennemført.
Genoptager I samlivet under separationen, bortfalder separationen automatisk. Hvis I er blevet skilt og senere genoptager samlivet, kræver det således at I gifter jer på ny, hvis dette ønskes.
Dør en af jer i separationsperioden er der ikke indbyrdes arveret.

SEPARATION

De fleste starter med at blive separerede. Ved separationen ophører næsten alle virkninger af et ægteskab.

Ifølge ægteskabsloven har du altid ret til at kræve separation, hvis du ikke mener at kunne fortsætte samlivet, også selvom din ægtefælle ikke ønsker det. Du behøver hverken give din ægtefælle eller myndighederne nogen nærmere begrundelse for dit ønske.

Retsvirkningerne af en separation er på de fleste områder det samme som ved en skilsmisse.

Separationstiden er 6 måneder. Det betyder at du ensidigt kan ansøge om skilsmisse, når I har været separerede i 6 månederr. Dette forudsætter dog, at I hverken har fortsat eller genoptaget jeres samliv.

Der er ikke noget i vejen for, at du og din fraseparerede ægtefælle undlader at søge om skilsmisse, når de nævnte frister udløber. I princippet kan I være fraseparerede resten af livet.

Lovteksten præciserer ikke hvad det vil sige, at fortsætte eller genoptage samlivet. Men det er antaget i retspraksis, at I godt må blive boende midlertidigt sammen efter separationen. Dette skyldes, at den ene af jer eller I begge to skal have mulighed for at finde en ny bolig. Dog må denne midlertidige periode normalt ikke række ud over mere end 3 måneder.

Der er ikke troskabspligt i separationsperioden. Det er derfor ikke muligt at kræve skilsmisse fra din fraseparerede ægtefælle, hvis denne er dig utro i separationsperioden.

SKILSMISSE

I dansk ret er der nu indført ret til at søge umiddelbar skilsmisse hvis begge parter er enige herom.

Hvis der ikke er enighed mellem jer, kan den ene part søge om umiddelbar skilmisse i følgende situationer:

  1. Utroskab er langt den hyppigste årsag til skilsmisser i Danmark. Der er adgang til at blive skilt, hvis ens ægtefælle har været en utro. Er det dig selv, der har været utro, kan du dog ikke kræve skilsmisse på denne baggrund. Den besvegne ægtefælle kan ikke påberåbe sig utroskaben, hvis denne har været indforstået med handlingen eller senere må antages at have frafaldet sin ret til at kræve umiddelbar skilsmisse, f.eks. ved at have tilgivet utroskaben. Hvis der er gået mere end 6 måneder efter du blev bekendt med forholdet eller mere end 2 år, efter forholdet har fundet sted, kan du heller ikke ansøge om skilsmisse. Som tidligere nævnt er utroskab i separationsperioden ikke en skilsmissegrund. Det er et krav, at utroskaben kan dokumenteres. Dette skal ikke nødvendigvis ske i form af videooptagelser eller billeder. Det er tilstrækkeligt med en skriftlig erklæring fra tredjemand. Sker skilsmissen ved dom i retten, er det som regel tilstrækkeligt, at utroskaben bliver erkendt under forklaring i retten.
  2. Du har også ret til skilsmisse, hvis du og din ægtefælle har levet adskilt de sidste 2 år på grund af uoverensstemmelser
  3. Har din ægtefælle udøvet grov vold over for dig eller børnene, har du også ret til skilsmisse, her gælder der dog visse frister
  4. Hvis din ægtefælle har gjort sig skyldig i bigami, har du ret til skilsmisse, og
  5. Endelig har du ret til skilsmisse, hvis din ægtefælle har gjort sig skyldig i børnebortførelse af jeres barn eller ulovligt tilbageholder barnet I udlandet – her gælder der dog også en frist.

VILKÅRSFORHANDLING

Statsforvaltningen kan kun udfærdige en separations- eller skilsmissebevilling, hvis ægtefællerne er enige om følgende vilkår:

Skal den ene ægtefælle betale ægtefællebidrag til den anden? Hvis ja, skal der tages stilling til, hvor længe bidragene skal betales. Der behøver ikke være enighed om størrelsen af bidragene.

Hvis ægtefællerne bor i en lejet lejlighed, skal de være enige om, hvem af dem, der skal fortsætte med at blive boende.

Stikord: Ægteskab-ophør, seperation, skilsmisse, utroskab, vilkår-ægteskabets ophør, troskabspligt-seperation, skilsmissegrund, bigami

70 22 88 50 Kontakt Advokater